Samtaleterapi kan bruges af alle uden særlige forudsætninger, udover motivation og vilje til at ville ”finde ud af det”. Samtaleterapi har til formål at se livet og dets indhold i et andet lys. Rette opmærksomheden på sammenhænge og deres betydning. Tilvejebringe nye idéer til at handle og agere konstruktivt og loyalt, i overensstemmelse med de ønsker og drømme, som den enkelte har for sit videre liv.

I Samtaleterapi kan man få undersøgt nogle af livets temaer, få afprøvet sin rolle i verden, justeret sine livsmål, revideret sit liv og meget, meget mere. Der er principielt ingen grænser, da det ”samtaleterapeutiske rum” er et frit rum, - en tumleplads, hvor ordet er frit, og tanker og idéer kan få lov til at blomstre og udfolde sig.

Samtaleterapi kan spænde vidt. Den kan bruges til at bearbejde konkret psykisk smerte. Den kan være en dyb personlig samtale i det fortrolige rum. Den kan bruges til at vende livets store spørgsmål, eller til at filosofere over tilværelsen. Den kan også være en egentlig dybdepsykologisk behandling.

Samtaleterapi er styret af brugeren og dennes behov. Det er alene behovet og paratheden der bestemmer, hvor den terapeutiske proces skal føre hen, og hvad der skal være målet.

Der tales meget om personlig udvikling, men snakken er som regel altid noget der knytter sig til vores arbejde og karriere, mere sjældent om den menneskelige udviklingsproces der forløber livet igennem. En proces der kører sideløbende med, at vi erfarer og får ansvar. Vi skal leve et selvstændigt liv, som individuelle personer, der er en del af et samfund. Det kræver at vi hele tiden skal tage stilling og forholde os, og det stiller fordringer til, at vi også får tilgodeset den private personlige udvikling.

Den personlige udviklingsproces
Hvis den personlige udviklingsproces er tilsidesat, så kan det komme til udtryk som psykosomatiske lidelser. Vi går til lægen, som ikke kan konstatere nogen sygdom. Vi bliver beroliget, men det fjerner ikke symptomet, og det er dét man skal tage alvorligt. Her kan det være relevant at gøre sig nogle tanker og overvejelser. Er symptomet udtryk for en miljøbelastning, en arbejdsbelastning, dårlig trivsel i livet, eller i sociale sammenhænge. Eller bunder det i virkeligheden i at vi skal klare noget, som vi enten ikke kan, ikke har forudsætninger for eller ressourcer til.
Stress er en af tidens store svøber, som invaliderer mange menneskers liv. Stress i enkeltstående situationer er ikke usundt, men vedvarende stress er, fordi den ikke levner plads til refleksion, eftertanke eller pauser.

Den personlige udviklingsproces er individuel og privat. Den tager udgangspunkt i de ressourcer vi har fået med fra fødslen og barndommen, og den udvides, formes og påvirkes af alle de input som livet giver.
Hvis vi tilsidesætter den personlige udvikling ender det galt, og det ender altid med, at denne tilsidesætning meddeler sig som nogle symptomer af fysisk eller psykisk karakter. Symptomer kan fjernes eller dulmes med medicin, men medicin sætter ikke gang i en livsproces der er kørt af sporet eller gået i stå.

Symptomer
Når den personlige udviklingsproces er gået i stå, så har vi enten tilsidesat den, eller vi har passeret et udviklingsstadie, som vi ikke har fået gennemlevet. Når vi gør det, så mangler vi noget, noget der er vigtigt for det videre liv. Det kan ske på alle stadier i livets udvikling, og resultatet er altid det samme: Symptomer af fysisk eller psykisk karakter, - symptomer der kan være meget konkrete, men også diffuse. Det karakteristiske ved disse symptomer er, at de aldrig har noget at gøre med det egentlige problem, de fortæller blot, at der er noget galt. Symptombilledet kan være meget nuanceret og varierende fra menneske til menneske.

Fysiske symptomer kan f.eks. være smerter i muskler, led, hoved, hold i ryggen eller lignende. Problemer med immunforsvar eller vægt. En smerte kan være knyttet til organerne, hvor det mest almindelige er mave og underliv. Påvirkning af hjerte- og lungefunktion kan også forekomme. Mave- og tarmfunktionen kan påvirkes, tillige med urinveje. For kvinders vedkommende ses det ofte, at deres menstruation er uregelmæssig, og i nogle tilfælde forbundet med smerte (PMS).

Psykiske symptomer kan være egentlige psykiske lidelser som f. eks. angst, depression eller fobi. Men inden det kommer så vidt, så kan vi f.eks. opleve en uforklarlig følelse af frygt, en lyst til at flygte, en dominerende følelse af at være ked af det, eller mangel på glæde i livet. Forstadier til en fobi kan være, at vi mere eller mindre undgår situationer, hvor vi kan blive konfronteret med omstændigheder, eller situationer, som vi ikke kan håndtere.

Søborg Dec. 2003 © Poul Hansen